DATA OM GANDAR WEBSTED

Fra ordbogen:  GANDR, plur. gandar:  Magisk stav, tryllestok.  Instrument hvormed man kan se fortiden og spå om fremtiden. Mytologisk hest. Ordet forekommer blandt andet i "Vala´s Spådom", (Völuspá)  i manuskriptet Codex Regius.

Samtlige smykker som vises på dette websted er fremstillet i ædle metaller, fortrinsvis sterling sølv, på eget værksted på Bornholm af undertegnede.  Nogle smykker er slyngestøbte, andre er håndlavede. Kæder, låse, øretråd og anden halvfabrikata er enten sterling sølv eller 14 karat guld. Der forekommer ikke nikkel i mine legeringer.

Med én eneste undtagelse, er smykkerne designet af undertegnede. Denne undtagelse er "Den Islandske Thorshammer", som er afstøbning af en museumskopi. Originalen til den blev fremstillet i Island af en viking i det 10.århundrede.

Jeg blev uddannet som guldsmed i Island og fik mit svendebrev i februar 1962. Nu arbejder jeg på eget værksted på Bornholm og henter mange af mine motiver i den nordiske mytologi. Alle mine smykker har en eller anden historie, som man kan læse om her på dette websted.Se smykker  Jeg har også fotograferet i rigtig mange år. Nogle fotos kan beses her på denne hjemmeside. Fotografier

Har man lyst til at købe nogle af mine smykker, gør man det bedst ved at notere smykkets nummer, navn og antal, derefter sende mig en mail herom.  Jeg oplyser straks  om smykket er på lager etc. Betalingen kan ske ved net-bankoverførsel, eller med kreditkort over PayPal.  Bestillingen vil blive sendt anbefalet, normalt indenfor 2-3 dage efter at betalingen har fundet sted.. Der vil blive tillagt postomkostninger, Dkr. 70,00 pr. pakke uanset indhold (engangsbeløb). Det gælder dog kun for pakker adresseret i Danmark.

Der er salgsudstillinger hver lørdag  på Svaneke torv, kl. 09:00 til 12:00 hvis vejret tillader.  Kan man ikke komme, er der altid mulighed for personligt besøg på mit værksted (ring først tlf. 2016 8013).  Jeg står til rådighed hverdage såvel som weekends.  Men man kan jo også bestille mine smykker her på nettet. 

 

Guldsmed Jon H. Holm
Lillehøjvej 3,  3740 SVANEKE
Telefon: 2016 8013 / 56443382
e-mail

Tilbage til:   OM FORGYLDNING      GANDAR SMYKKER   HOME

                                  

sidst opdateret:

30.juli  2008

Hit Counter